Arne Jacobsen 1902-1971

Arne Jacobsens internationale ry som en af sin samtids største arkitekter er forlængst fastslået. Hans værker er knyttet til en forbløffende spændvidde. Mange af de store bygningsværker, han udførte, var en form for totaldesign, der indbefattede alt fra møbler og tekstiler til bestik og askebægre. Arne Jacobsen udviklede adskillige møbelmodeller i forbindelse med indretning af egne byggeopgaver. For eksempel udviklede han til medicinalfabrikken Novo´s kantine i 1951 den såkaldte Myrestol, til SAS´Royal Hotel i 1958-60 Ægget og Svanen, medens hans højryggede Oxfordstol fra 1961 var bestemt til et engelsk college. I alle tilfælde var det opgaver, der blev løst som en del af en arkitektonisk helhed med en sjælden overenstemmelse mellem bygning og design.

Fritz Hansen´s møbelfabrik havde et nært samarbejde med Arne Jacobsen fra 1952 til hans død i 1971. I den periode blev der udviklet en lang række stole, som teknisk og designmæssigt var revolutionerende og som alle fik en stor udbredelse i andre sammenhænge.

Det gælder f.eks. den stabelbare stol, Myren, hvor sæde og ryg er formet i ét stykke, presset op af tynde sammenlimede finerlag, hvor den forenklede skulpturelle form er reduceret til det kun strengt nødvendige. En forenklet konstruktion, der brød med alle vedtagne normer og indgik som et naturligt led i de omgivelser, hvori den skulle fungere.

Den blev hurtigt populær som en enkel, billig og robust stol, der i dag er produceret i over 5 millioner eksemplarer. Myren var en nyskabelse og blev den første industrielt producerede stol i Danmark. Den brød med den nationale møbeltradition og håndværket, og den blev ydermere begyndelsen til en orientering mod masseproduktion.

På tilsvarende vis fandt han inspiration til udformningen af Ægget og Svanen i de muligheder, som udviklingen af styropor plast gav. De fleste af modellerne fremstilles stadig.

Arne Jacobsens møbler har vundet international udbredelse og anerkendelse, og de har i høj grad medvirket til at gøre Danish Design anerkendt i internationale sammenhænge og er forlængst udnævnt til moderne klassikere.